Forestil dig at forevige sommerens sarte bregneskud eller efterårets filigrane frøstande i en uimodståelig, dybblå tone. Med cyanotypi kan du trylle din egen have om til et levende fotolaboratorium - helt uden mørkekammer eller dyrt udstyr.
Cyanotypiens magi opstår, når sollyset rammer en lysfølsom overflade: Motiverne forvandles til kridhvide silhuetter på en intens prussiansk baggrund. Teknikken er mere end 180 år gammel - tænk blot på pionéren Anna Atkins, der i 1840’erne dokumenterede alger og bregner i netop dette blå univers - men den er stadig lige så fortryllende og tilgængelig i dag.
I artiklen her deler vi 12 kreative idéer, der alle tager udgangspunkt i blade, blomster og små fund fra haven. Undervejs guider vi dig trin for trin fra indsamling og eksponering til toning og fejlfinding, så du kan skabe alt fra små kort og bogmærker til tekstiltryk og store kunstværker.
Smut i gummistøvlerne, fyld kurven med grønt guld, og lad os sammen forvandle havens oversete skatte til blåpoetiske mesterværker!
Cyanotypi fra haven: kort om teknikken og hvorfor naturmotiver virker
Cyanotypi er en af de mest charmerende alternative fotografiske teknikker, kendt for sin intense, dybblå farve - den såkaldte Prussian Blue. Metoden blev opfundet i 1842 af den britiske astronom og kemiker Sir John Herschel, men det var botanikeren Anna Atkins, der for alvor populariserede processen, da hun dokumenterede alverdens alger og bregner i verdens første fotoillustrerede bog. Hendes cyanotypiske “fotogrammer” viste, hvordan simple silhuetter kan fremstå poetiske, detaljerede og videnskabeligt præcise på én gang.
Teknikken er enkel: To lysfølsomme salte (jern(III)ammoniumcitrat og kaliumferricyanid) blandes og påføres et porøst materiale - typisk papir eller stof. Når emnet belyses med UV-lys fra solen, reduceres jernforbindelsen, og efter en skylning i almindeligt vand fremkommer den velkendte blå tone.
Hvorfor blade og havefund er perfekte motiver
- Naturens fine detaljer
Nerver i blade, frøstandes fjedrende strukturer og bregners filigranmønstre kaster skarpe, hvide linjer af sig, når lyset blokeres - som en slags naturligt røntgenbillede. - Kontrastrige silhuetter
Cyanotypi er i bund og grund et kontaktprint. Jo tættere motivet ligger på det lysfølsomme lag, desto skarpere bliver kanten. Blade, kviste og blomster er flade, lette at presse og giver derfor tydelige konturer. - Sæsonvis variation
Foråret byder på sarte spirer og kniplinge-agtige bregneskud. Sommeren leverer blomsterrigdom og frodige urter, mens efteråret giver skeletblade, græsser og dekorative frøstande. Selv vinteren kan bruges - tænk tørre hortensiablomster eller stedsegrønne kviste. - Gratis materialebibliotek
Haven (og alt det, der falder ned i den) er en uudtømmelig kilde til nye former. Grib en saks efter en havespacer, pres fundene et par dage, og du har et helt arkiv klar til eksponering.
Solens rolle - Og hvad hvis vejret driller?
| Vejrtype | UV-intensitet | Typisk eksponeringstid* |
|---|---|---|
| Skyfri solskin, midt på dagen | Høj | 5-10 min. |
| Lidt skyer/diset | Mellem | 10-20 min. |
| Overskyet, men lyst | Lav | 20-45 min. |
*Tiderne varierer med årstid, breddegrad og det konkrete papirs følsomhed - lav små teststrips, før du går all-in.
Det er altså UV-mængden, ikke nødvendigvis varme eller synligt lys, der afgør, hvor hurtigt billedet “sætter sig”. Selv på en kold februardag kan du lave dybe blå cyanotyper, hvis himlen er klar.
Fra jord til kunst - En kreativ cyklus
Når du laver cyanotypier på havefund, forlænger du bogstaveligt talt planternes livscyklus: Det, der ellers ville forgå, foreviges på papir. Teknikken er lav-tech, bæredygtig og umiddelbar - du behøver blot sollys, vand og det, naturen allerede har givet dig. Så næste gang du luger, beskærer eller samler nedfaldsblade, så gem de smukkeste dele, og lad dem kaste deres skygger i blåtonet magi.
Udstyr, forberedelse og eksponering trin for trin
- Cyanotypipapir - enten færdigkøbt, forberedt stof eller papir, eller selvblandet emulsion (jern(III)-ammoniumcitrat + kaliumferricyanid).
- Flad pensel eller skumrulle til at påføre emulsion, hvis du selv belægger papir/tekstiler.
- Glasramme / kontaktprintramme (f.eks. en billig clip-ramme). Glasset presser motivet helt tæt til papiret, så konturerne bliver skarpe.
- Tøjklemmer eller bulldog-clips til at holde alt på plads, hvis du arbejder uden ramme.
- Nitrilhandsker & forklæde - kemien farver alt blåt; hud og tøj er ingen undtagelse.
- Bakke, balje eller vask med koldt vand til fremkaldelse og eventuelt en anden balje til sidste skyl (så kan du genbruge første vand).
- Tørreplads - en snor, et tørrestativ eller avispapir. Papir kan lægges fladt; stof hænges.
- Karton eller sort skumplade til mørk opbevaring af uv-følsomt papir, indtil du er klar.
Fra have til pres: Sådan forbereder du motivet
- Indsamling
Pluk blade, grene, urter og frøstande i tørt vejr; fugtige planter smitter vand på papiret og kan give slørede kanter. - Skånsom presning
Læg materialet mellem køkkenrulle og tunge bøger 1-2 dage. Det bevarer formen, men efterlader stadig lidt volumen, som giver fine halvtoner. Løv med meget vandindhold (f.eks. hosta) kan få et ekstra lag køkkenrulle ovenpå. - Opbevaring
Pressemappen kan stå klar hele sæsonen, så du altid har tørre motiver ved hånden.
Komposition & kontaktprint
- Arbejd i dæmpet lys (indendørs, væk fra direkte sol). Cyanotypi reagerer med UV, ikke almindeligt lamperlys, men vær alligevel hurtig.
- Placer det følsomme papir med emulsionen opad på en plan overflade. Arrangér dine havefund ovenpå.
- Brug negativt og positivt rum
Tænk grafisk: overlapper du blade, får du flere valører; store, heldækkende blade giver hvide silhuetter, mens fine græsser tegner sig i lyseblå toner. - Pres
Læg glasset forsigtigt over og spænd det med clips. Tunge elementer som kviste kan give mærker; læg et tyndt lag plastfilm, hvis du vil beskytte papiret.
Eksponering - Solskin vs. Overskyet
| Vejrforhold | Typisk eksponeringstid* | Tips |
|---|---|---|
| Høj sol (midt på dagen, sommer) | 1-3 min | Hold øje med farveskiftet: emulsionen går fra dyb olivengrøn til bronzebrun. |
| Let skyet / lav sol | 4-8 min | Placér rammen på lyst underlag der reflekterer lys op (hvid plade eller fliser). |
| Heloverskyet / vinter | 10-25 min | Vend motivet mod den klareste del af himlen eller brug en UV-lampe indendørs. |
*Tider varierer med pigmenttykkelse, glas og motivets tæthed - brug teststrips.
- Klip en 5×20 cm strimmel af belagt papir.
- Dæk 3/4 af strippen med sort karton. Eksponér 1 min.
- Forskyd kartonen 5 cm, eksponér 1 min igen osv. Du får fire felter à 0-3 min - skyl, tør og vælg den felttone du bedst kan lide.
Skylning & tørring under kontrol
- Skyl straks efter eksponering: bevæg forsigtigt papiret i koldt vand 2-5 min, til vandet er klart.
- Dobbelt skyl for dybere blå: flyt til frisk vand eller tilsæt en skefuld eddike til anden balje.
- Tør fladt på avispapir eller hæng stof op. Farven mørkner yderligere, når det er helt tørt (oxidation).
Håndtering af fugt og struktur
- Let fugtigt papir kan bøje - læg det i en tung bog (mellem bagepapir) et døgn.
- Ønsker du tekstur, kan du spraye motivet let med vand inden eksponering; dråberne blokerer UV og giver organiske prikker.
Sikkerhed & bæredygtighed
- Bær handsker og undgå at indånde tørt kemipulver ved selvblanding.
- Hæld skyllevand på planter eller græs - jernsaltene er ikke farlige i de små mængder, men filtrer større plantedele fra.
- Sank med omtanke: tag kun nogle få blade/prøver, så haven og insekter bevares.
Når du har styr på processen, er det hurtigt at producere flere tryk i træk - og haven leverer uendelige motiver året rundt.
12 idéer med blade og fund fra haven
- Bregner som filigran
Bregneblade er naturens egen blonde, fuld af bittesmå “fjer”. Læg ét eller flere blade på tværs af papiret, så de danner en spinkel vifte. Fjern midterribben, hvis du vil have et mere svevende udtryk. Pres bregnerne flade i et par dage før eksponering - så undgår du uønskede skygger fra krøllede blade. Resultatet bliver en fin, næsten victoriansk silhuet. - Prydogræs i rytmiske gentagelser
Klip aks fra fx prydgræsset ‘Miscanthus’ og placer dem side om side i striber eller diagonaler. Brug en lineal til at holde afstandene ens, så du får en grafisk rytme, der minder om japanske tekstilmønstre. Teknikken egner sig godt til aflange formater - test gerne på bogmærker. - Pressede blomster i lag
Læg helt flade, tørrede blomster oven på hinanden i 2-3 lag. De øverste lag kaster gradvise skygger, så du opnår dybde i motivet. Vælg kontrastfarver (fx gul morgenfrue og mørk blå cyanotypi) for ekstra wow-effekt. Husk at eksponeringstiden stiger, jo tykkere lagene er. - Frøstande og skeletblade
Efterårsgaver som valmuekapsler, allium-”stjerner” og naturligt nedbrudte blade med synligt årenet giver et næsten x-ray-look. Sørg for at fixere dem under glas, så de ikke ruller. De fine mellemrum filigraner motivet og lader den blå baggrund skinne igennem. - Blade med naturlige huller
Huller fra insekter bliver til spontane polkaprikker. Brug fx hosta- eller kålblade, hvor kålsommerfuglen har været på besøg. Vend bladet, så bagsiden (med tydeligere vener) vender mod papiret - det giver skarpere linjer. Eksponér en anelse længere pga. den ujævne tykkelse. - Urter fra køkkenhaven med små navneskilte
Kombinér timian, rosmarin og mynte med små håndskrevne papirlapper. Skriv plantens latinske navn med vandfast pen, eller brug Dymo-labels for et retro look. Navneskiltene danner hvide felter, der bryder den dybe blå. Perfekt som miniherbarie eller gave til madnørden. - Krans-/wreath-kompositioner
Form en cirkel af blade, bær og små blomster. Brug en tallerken som guide, og tapér elementerne let sammen på bagsiden, inden du lægger dem på det belyste papir. Cirklen symboliserer årets gang og ser flot ud på kvadratiske ark eller pudebetræk. - Negativt rum med blade som masker
Dæk hele papiret med et tyndt lag jord eller sand, og læg derefter store bladformer (fx rabarber eller hosta) som masker ovenpå. Efter eksponering skyller du både emulsion og jord væk - de dækkede områder forbliver hvide som omvendte silhuetter, mens baggrunden bliver mørk. - Collage med have-net, snor, bark og kronblade
Cyanotypi behøver ikke være fladt. Lav en taktil collage: et stykke net fra ærter, et stykke bark, snoet jutegarn og løse kronblade. Det varierede materiale kaster ujævne skygger og giver motivet dybde. Fikser det hele under glas eller akryl for at holde lagene på plads. - Våd cyanotypi - vanddråber & salt
Spray papiret let med vand, placér dine blade, drys derefter groft havsalt i kanterne. Under eksponeringen opløser saltet emulsionen lokalt og skaber stjerneformede teksturer. Teknikken er uforudsigelig, men fortryllende - oplagt til abstrakte baggrunde eller som stoftryk. - Mini-prints til kort, tags og bogmærker
Skær reststykker af papir i 5 × 15 cm eller A7-størrelse. Små blade fra krydderurter, lavendel eller bregnespidser er perfekte her. Brug en klemme til at holde motivet, så du hurtigt kan serieproducere personlige kort eller gavelabels. - Cyanotype på stof - servietter, muleposer & patchwork
Pensl bomuldsstof (uden optisk hvidt) med emulsion, lad tørre mørkt. Placér dine havefund, hold dem nede med glasramme eller plexiglas, og eksponér. Skyl og tør. Sy små firkanter ind i patchwork, lav en bordløber, eller giv en hvid mulepose sommerblå botaniske prints.
Efterbehandling, toning, visning og fejlfinding
- Læg printet direkte fra solen ned i en kold vandbakke. Bevæg papiret let, så kemien skylles ud af de hvide områder.
- Skyl i mindst 5 minutter, indtil vandet ikke længere er svagt gult.
- Vil du have ekstra intens blå, kan du skifte til meget koldt vand det sidste minut; det lukker fibrene i papiret.
- Lad arket dryppe af på kanten af bakken og dup forsigtigt bagsiden med et rent viskestykke.
Tørring - Når blå bliver blå
Hæng eller læg printet fladt på en luftig tørreplads. Farven mørkner synligt de første par timer. Undgå direkte sol under tørring - det kan give blækepletter.
Frivillig toning - fra ultramarine til varm sepia
| Medie | Fremgangsmåde | Resultat |
|---|---|---|
| Sort te (3-4 poser pr. 1 dl) | 20 min i te, skyl hurtigt | Gylden brun med blød kontrast |
| Kaffe espresso | 10 min, skyl | Varm, dyb brun |
| Tannin (f.eks. rødvin eller egebark) | Bleg først 1 min i 1 % natriumcarbonat, skyl; læg 5 min i taninbad | Sortviolet eller olivengrøn |
Husk at blegning altid kommer før re-toning. Stop blegningen i vand, når printet bliver gult; det genvinder tone i tanin/te.
Montering og visning
- Rammer: Brug syrefri passepartout. Glas med UV-filter forlænger levetiden.
- Album: Syrefri lommeark, perfekt til serien af havefund gennem året.
- Gaver: Klip mini-prints som bogmærker eller kort; forsegl evt. med klar mat akrylspray.
Placér færdige værker væk fra direkte sollys. Opbevar løse prints mørkt og tørt, evt. med silicagel.
Fejlfinding - Hurtig guide
| Problem | Årsag | Løsning |
|---|---|---|
| Udvasket, blegt print | Under-eksponering eller overvanding | Lav teststrips; forøg eksponering 1-2 min; ny skylletid max 5 min |
| Meget mørk baggrund, få detaljer | Over-eksponering | Reducer tid; eller placer hvidt stof som diffuser før halvdelen af eksponeringen |
| Ujævne penselstrøg | For lidt/ujævn emulsion | Pensl i to krydsende lag; lad tørre helt før eksponering |
| Silhuetter blæser væk | Ingen presning | Brug glasramme eller akrylplade med klemmer; tunge frøstande kan holdes nede med tyndt myggenet |
Bæredygtige vaner
- Genbrug skyllevand: Saml første skyl i en spand og brug til næste batch (max én dag).
- Sanke med omtanke: Tag højst 10 % fra hver plante; undgå rødlistede arter.
- Tør overskydende blade og blomster til vinterprojekter, så du ikke behøver at købe eksotiske ressourcer.
Med den rette efterbehandling får dine cyanotypier ikke blot en dyb, varig farve - de bliver små, holdbare vinduer til haven året rundt.
Håndarbejde Online